Stor gedehams - vespa crabro

tekst: Lars A. Clark Foto: Søren Christensen

 

Stor gedehams - vespa crabro er Danmark største gedehams, Stor gedehams tilhører de sociale gedehamse alle samlet i familien vespidae. Familien vespidae har i Danmark 9 arter der alle er sociale dvs. med arbejdere (sterile hunner), Droner (fertile hanner) samt en dronning (fertil hun).

Gedehamse tilhører de årevingede insekter, Hymenoptera, , som bl.a. omfatter hvepse, myrer og bier; der med 120.000 kendte arter er den tredjestørste insektorden

Generelt: Årevingede insekter har fuldstændig forvandling med et æg larve-/puppe- voksenstadium. Længden er fra 0,2 mm (fx visse snyltehvepse) og op til 6 cm (fx Stor gedehams). Hos Gedehamse har voksne og larver bidende munddele. Forvingerne er koblet sammen med bagvingerne med hæftekroge. Vingerne har et kompliceret mønster af årer (heraf gruppens navn).

Sammensat øje - Facetøje Antenne - følehorn antenne - følehorn Bidende mundele , her mandibula bagkroppen - abdomen hos gedehamse med gule og sorte advarselsstriber Hofte - Coxa Lår - Femur Skinneben - Tibia Fod - Tarsus Pandeøje - ocel pandeøje - ocel Bryst - Thorax skinneben - tibia fod - tarsus skinneben - tibia lår - femur skinneben - tibia fod - tarsus pande - frons kind - gena fod - tarsus isse - vertex vinge med årer

Før musen henover billedet og se forklaringerne på de enkelte kropsdele

Gedehamsen vespa crabro eller Stor gedehams er Danmarks største art af de egentlige gedehamse. Den afviger både i udseende og opførsel ret meget fra de
almindelige små gedehamse. Arbejderne er mellem 2 og 3 cm lange, mens dronningen kan blive op til 4 - 5 cm lang.

Den store gedehams har noget afdæmpede farver, mørkegul og brunsort. De sociale gedehamse som vespa crabro tilhører danner et samfund, hvor en frugtbar hun, dronningen, lægger æggene, mens sterile hunner fungerer som arbejdere.

Livscyklus for stor gedehams: begynder med, at en befrugtet hun efter overvintringen anlægger en lille rede. Reden er bygget af papir, som gedehamsen har fremstillet af afgnavede træ blandet med spyt. Reden indeholder nogle larvekamre, hvori dronningen lægger ét æg.

Larverne fodres af hunnen med tyggede insekter eller kød fra ådsler (gedehamsen er et rovdyr der fanger andre insekter). De første larver der dannes er sterile hunner (arbejdere), ders opgave er at udbygge den fælles rede/hvepsebo og fodrer larverne af næste kuld.

Dronning fortsætter med udelukkende at lægge æg i nyanlagte larvekamre. Hvepseboer, vokser efterhånden i størrelse og antal beboere gennem sommeren. Sidst på sommeren bliver en del af larverne til frugtbare hunner og hanner, dvs. fremtidige dronninger, eller  droner. De forlader reden for at blive befrugtet, og efter parring dør hannerne, mens hunnerne overvintrer på beskyttede steder.

Boet anlægges normalt i hule træer og kun undtagelsesvis i jorden. Imidlertid kan boet også anlægges i fuglekasser eller hulrum i huse. Boet er opbygget ligesom de små gedehamse.